Nørderiet · LS Marketing
TikTok. Appen hvor trends opstår ud af det blå, videoer kan gå viralt på en frokostpause, hvor en dans, en hund eller en kontormaskine pludselig kan få flere visninger end et TV-program.
Men hvad med virksomheder?
Skal man hoppe med på bølgen, eller lade TikTok være TikTok og fokusere på de mere ‘voksne’ sociale medier?
Det korte svar er: det kommer an på.
Det lidt længere svar? Det får du lige her.
Hvis du tror, at TikTok bare er Instagram Reels med lidt højere musik, så stopper festen allerede her.
TikTok fungerer på en helt anden måde.
Algoritmen er mere gavmild, tempoet er højere, og brugerne forventer noget helt andet. Hvor Facebook og LinkedIn ofte belønner det gennemarbejdede og polerede, belønner TikTok personlighed, autenticitet og indhold, der føles ægte.
Ja… nogle gange næsten lidt for ægte.
Det betyder også, at en virksomhedsvideo optaget med mobilen i frokoststuen sagtens kan klare sig bedre end en dyr reklamefilm.
Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om at være interessant.
En af de største misforståelser omkring TikTok markedsføring er, at virksomheder skal begynde at danse eller hoppe med på den nyeste trend.
Det behøver de heldigvis ikke.
Det, der ofte virker bedst på TikTok, er virksomheder, der tør vise lidt mere af hverdagen. Del små tips, vis menneskene bag virksomheden, fortæl om fejlene undervejs og giv følgerne et indblik i det, der normalt foregår bag kulissen.
Kort sagt: Folk følger mennesker længe før, de følger virksomheder. Og det gælder i høj grad også på TikTok.
Nej – og det er faktisk noget af det vigtigste, vi kan sige.
Vi anbefaler aldrig en kanal, bare fordi den er populær. TikTok for virksomheder giver kun mening, hvis målgruppen rent faktisk er der, og hvis man er klar til at arbejde med platformens præmisser.
Det kræver nemlig, at man tør slippe kontrollen en smule. Man skal være villig til at vise mennesker frem, dele små glimt fra hverdagen og acceptere, at ikke alting behøver være perfekt.
For nogle virksomheder passer det rigtig godt. For andre vil der være langt mere værdi i LinkedIn, Facebook eller SEO – og det er helt okay.
Marketing handler ikke om at være alle steder. Det handler om at være de steder der er rigtig for dig.
Mange forbinder stadig TikTok med dans, memes og teenagehumor, men platformen har udviklet sig markant de seneste år.
I dag finder man også håndværkere, revisorer, advokater, produktionsvirksomheder og konsulenter, som bruger TikTok til at dele deres faglighed og give et indblik i deres hverdag.
Det handler ikke om at være “unge med de unge”, men om at kommunikere på en måde, der føles ægte og relevant.
For i sidste ende vil mennesker gerne handle med mennesker – uanset branche.
Måske. Måske ikke.
Hvis TikTok passer til jeres målgruppe, jeres kultur og den måde, I gerne vil kommunikere på, kan det være en rigtig stærk kanal. Hvis ikke, så lad være.
Det værste, man kan gøre, er at være på TikTok, fordi “man burde” – det kan brugerne godt gennemskue.
Nej. Målgruppen er blevet markant bredere de seneste år, og mange voksne bruger platformen dagligt.
Kun hvis det giver mening for din virksomhed. For de fleste virker faglighed, humor og hverdag faktisk langt bedre.
Jo, det kan det sagtens. Især hvis du tør dele din viden og vise menneskene bag virksomheden.
Er du i tvivl om, hvorvidt TikTok for virksomheder giver mening i netop din branche, tager vi gerne en uforpligtende snak. Vi lover ikke, at vi får dig til at gå viralt, og vi lover heller ikke, at du skal lære den nyeste TikTok-dans – til gengæld lover vi ærlig sparring og marketing, der giver mening i virkeligheden.
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i mål med din online markedsføring? Så tøv ikke med at kontakte os. Udfyld kontaktformularen og vi vender retur hurtigst muligt.
Blog
Her finder du masser af viden og læring om alt fra SEO til sociale medier, forklaret på en måde, der er til at forstå. Og jo længere du læser med, jo flere praktiske tips og tricks får du, som kan løfte din markedsføring i praksis.
TikTok. Appen hvor trends opstår ud af det blå, videoer kan gå viralt på en frokostpause, og hvor ingen...
CRAP-princippet lyder som noget L-O-R-T, men det gør faktisk dit design langt mindre crap. Brug Contrast,...
Vidste du, at Lorem Ipsum stammer fra det gamle Rom? Vi har fundet en sødere erstatning – Cupcake-teksten!...
Fra juni 2025 gælder nye regler for webtilgængelighed. Hjemmesider skal nu kunne bruges af alle – uanset...
Vi fortæller historien bag værktøjet – og hvorfor vi bruger det hver dag. Få 15% rabat og kom i gang...
Få konkrete tips til formater, alt-tekst, komprimering og responsivt design – og styrk din synlighed...
Læs hvordan gode SEO-tekster – med de rigtige søgeord, struktur og læsevenlighed – kan gøre din hjemmeside...
Få konkrete tips til at vælge den rigtige platform, definere din målgruppe, planlægge indhold og skabe...
Google Consent Mode V2 er nu et lovkrav. Læs hvordan du sikrer lovlig dataindsamling, beskytter brugerens...
Besvar et par hurtige spørgsmål og få et gratis og uforpligtende tilbud på din hjemmeside.